Home
| Ansøgningsformularer | Bestyrelsen | Priser | Flagdage | Foto's | Containerdage | Links

Dannebo II er en andelsboligforening i Fredensborg.
Foreningen består af 48 rækkehuse, i den østlige del af det idylliske Fredensborg tæt ved skov, sø, vand og strand.

Vil du vide mere ? Læs kort om AB Dannebo II klik her  eller på linken herunder for købere.

For interesserede købere - læs mere her

Til Jørgen Holm, Kirkeleddet 218, Fredensborg

Vedrørende fritagelse for husstandsindsamlingsordning af papir i AB Dannebo I (Kirkeleddet 102-178), II (Kirkeleddet 202-322) og III (Kirkeleddet 324- 376).

Tak for din mail af 4. oktober 2009 på vegne af AB Dannebo I, II og III samt vores møde og besigtigelse af boligområderne d. 1. oktober 2009. Jeg beklager, at I først får svaret nu, men sagsbehandlingen skulle afvente en politisk stillingtagen. Jeg kan oplyse følgende:
Byrådet har bemyndiget Natur og Miljø til at træffe afgørelse efter Regulativ for husholdningsaffald, vedtaget af Fredensborg Byråd d. 26. februar 2007. Borgerne og grundejere har pligt til at benytte de af Fredensborg Kommune etablerede indsamlingsordninger for husholdningsaffald, jf. ovennævnte regulativ. Dog er det også anført i regulativet, at kommunen i særlige tilfælde kan meddele dispensation fra bestemmelser om husstandsindsamling af papir, jf. pkt. 10.2 i regulativets tillæg nr. 7, ”Særlige bestemmelser for indsamling af papir”.
Kommunen har behandlet ansøgningerne om dispensation / fritagelse for ordningen restriktivt. I ganske særlige tilfælde har kommunen dispenseret fra ordningen. Disse er primært meddelt på baggrund af konkrete, objektive kriterier, fx hvis boligens adgangsvej har trin og trapper, som ikke kan forceres af skraldemanden, eller hvis reglen om max. 20 meter til renovationsbilens mulige holdeplads ikke kan overholdes.
Med baggrund i at andelsboligforeningerne har en velfungerende fælles papirordning og at enkelte husstande i bebyggelsen samtidig ikke kan opfylde / overholde nogle af kravene (bl.a. at der ikke må være trapper og trin på adgangsvejen samt at afstanden fra standplads til renovationsbilens mulige holdeplads ikke må overstige 20 meter) har kommunen besluttet at give andelsboligforeningerne Dannebo I-III en fritagelse for 140 l. papirbeholdere, jf. tillæggets pkt. 8.18.
Fritagelsen gælder indtil der evt. kommer ændringer indenfor affaldsområdet. Kommunen kan til enhver tid tilbagekalde denne fritagelse.
Ved fritagelse fra henteordningen skal bringeordningen benyttes, jf. tillæggets pkt. 5.1 samt afsnit 6. Det betyder, at de opstillede papircontainer på foreningernes områder skal benyttes. Såfremt andelsboligforeningerne har brug for flere fælles containere, bedes dette meddelt til Fredensborg Forsyning på papir@fredensborg.dk eller på tf. 7256 2070.  
De allerede leverede 140 l. papirbeholdere vil blive afhentet hurtigst muligt.

Med venlig hilsen
Daniel Matalon
cand. agro.
 
Fredensborg Kommune
Natur & Miljø                   
Egevangen 3 B                      
2980 Kokkedal
Tlf.: 7256 59 42
Fax: 7256 59 00